Édouard Lalo

thumb|Édouard Lalo
1823–1892 Édouard Victor Antoine Lalo (27. januar 1823 i Lille – 22. april 1892 i Paris) var en fransk komponist med spanske aner.

Lalo var elev fra Paris-konservatoriet og uddannede sig til en fortræffelig violinspiller. Som musiker blev han navnlig bekendt ved sin optræden ved kammermusiksoireer. Hans kompositioner havde derimod i det hele vanskeligt ved at trænge igennem. En opera ''Fiesque'' (efter Schillers sørgespil) blev aldrig opført hverken i Paris eller i Bryssel, skønt den begge steder var antaget, en anden opera ''Le roi d’Ys'', der allerede var påbegyndt 1876 og forelå færdig 1881, blev først opført 1888, men dette Lalos betydeligste og virkelig værdifulde værk formåede ikke dengang at slå igennem. En tredje opera ''La Jacquerie'' efterlod Lalo sig ufuldendt.

Lalo skrev endvidere en ballet ''Nar mouna'', der gjorde nogen lykke, og dannede af denne balletmusik en orkestersuite, der blev et af hans mest yndede arbejder, og en symfoni i G dur. Med held fremførte også violinisten Pablo Sarasate Lalos violinkoncert og ''Symphonie espagnole'' (ligeledes en koncert for violin og orkester), og af Lalos andre kompositioner fremhæves endnu: ''Rhapsodie noruégienne'' for orkester, en klaverkoncert, en strygekvartet, en cellosonate samt forskellig violin- og klavermusik og en del sange.

I levende live opnåede Lalo, der havde det uheld at optræde som fremskridtsmusiker i dét tidsrum, da man i Paris så uvilligt til enhver sådan og mistænkte ham for at være »Wagnerianer«, ingen synderlig anerkendelse.

Hans talentfulde, klare og fine, ofte åndrige, musik er efter hans død blevet skattet mere efter fortjeneste. Fra Wikipedia